Nye regler for kviklån

Den 1. juli 2020 træder de nye regler for kviklån i kraft i Danmark. Loven blev vedtaget endeligt den 4. juni 2020. Den nye lov for kviklån er baseret på den brede politiske aftale, som regeringen indgik i slutningen af 2019 sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige om et opgør med de dyre kviklån, der har fanget borgere i uoverskuelige gældsfælder. Lad os her kort skitsere, hvad de nye regler går ud på.

Ny lov om kviklån

Loven indeholder følgende hovedpunkter:

  • ÅOP-loft på 35 %
  • Omkostningsloft på 100 %
  • Markedsføringsforbud for virksomheder, der udbyder lån med ÅOP over 25 %
  • Markedsføringsforbud mod kviklånsvirksomheder og kviklån i forbindelse med spil og spiludbydere.

Loven gælder for alle nye aftaler om kviklån indgået fra og med 1. juli 2020. Med loven indføres et markedsføringsforbud, der betyder, at virksomheder, der udbyder lån med en ÅOP over 25 pct., ikke må markedsføre nogen forbrugslån overhovedet. Det bliver dermed forbudt at reklamere for de dyreste kviklån i busser og tog. Desuden indføres et forbud mod markedsføring af kviklån på tv i sammenhæng med spil og gambling.

Er der "huller" i den nye kviklånslov?

Der er ikke umiddelbart deciderede huller, men der er dog visse ting, du som forbruger skal være opmærksom på, når du kigger på omkostninger, ÅOP og renter på et lån. Mybanker har for eksempel lavet et interessant regnestykke.

Regnestykket kan se således ud:

Lån på 4000 kr Lån på 4000 kr
Rente: 10 % Rente: 10 %
Stiftelsesgebyr: 250 kr Stiftelsesgebyr: 250 kr
Løbetid: 6 mdr Løbetid: 18 mdr
ÅOP: 38 % ÅOP: 20 %
Samlet betaling: 4.117 kr Samlet betaling: 4.324 kr

Som du kan se, er lånet med 20% ÅOP reelt dyrere end lånet med 38% ÅOP, da løbetiden er længere. Lånet med 38% ÅOP vil faktisk ikke være tilladt efter 1. juli 2020, selvom det er dyrere end det andet eksempel.

Det gælder altså i høj grad om at se på den samlede tilbagebetaling, når du vurderer prisen på et kviklån eller i øvrigt andre former for forbrugslån.

Bemærk her, at omkostningsloftet på 100% på ingen måde er nået i de to eksempler. Et lån på 4.000 kr. er lovligt efter den nye lov om kviklån, såfremt ÅOP ikke overstiger 35%, og såfremt tilbagebetalingen samlet set er på 7.999 kr. eller mindre.

Er den nye lov om kviklån god?

Den er bedre end den gamle for forbrugerne - bestemt! Og der er slet ingen tvivl om, at den skærper konkurrencen mellem udbyderne, så det i dag er endnu mere attraktivt at låne penge online, end det var før 1. juli 2020. Det er faktisk muligt i dag at finde lån online, der kommer under 4% i rente! Og dermed er det jo i knivskarp konkurrence med bankerne.

Læg hertil, at ingen banker overhovedet tilbyder de ganske populære weekend-lån. Der har de nemlig lukket. Men det har de progressive låneudbydere ikke, og det at kunne få udbetaling af lån i weekenden, er der mange danskere, der benytter sig af.

 

Hvornår træder loven i kraft?

Den nye lov om kviklån træder i kraft den 1. juli 2020, og den gælder for alle kviklån udbudt i Danmark.

Gælder loven for eksisterende kviklån?

Nej, loven og reglerne gælder for nye kviklån indgået fra og med 1. juli 2020.

Hvad er den maksimale ÅOP i procent?

Den maksimalt tilladte ÅOP fra og med 1. juli 2020 er 35%.

Scroll til toppen